ESG i praksis
ESG ("Environment", "Social", "Governance") fylder mere end nogensinde, fordi virksomheder i dag møder tydelige forventninger om ansvarlighed – både fra lovgivning, investorer, kunder og medarbejdere. ESG skaber et fælles sprog for, hvordan en virksomhed påvirker miljøet, mennesker og sin egen ledelsespraksis – og hvilke risici og muligheder det giver for forretningen. Når man arbejder struktureret med ESG, styrker man både virksomhedens troværdighed, risikostyring og langsigtede krav til bæredygtighed. Det handler ikke kun om at leve op til krav, men om at skabe en mere robust og fremtidssikret organisation.
Dette oplæg giver en overskuelig introduktion til ESG og de tre centrale områder: klima og miljø (“Environmental”), sociale forhold (“Social”) og ansvarlig virksomhedsadfærd (“Governance”), samt hvordan man kan arbejde med det i praksis. Oplægget giver et samlet overblik over, hvad ESG er, hvorfor det fylder mere i mange virksomheders hverdag, og hvordan arbejdet med ESG kan understøtte både ansvarlighed, risikostyring og forretningsudvikling.
Deltagerne får et indblik i de centrale trin, der typisk indgår i processen – fra væsentlighedsvurdering og dataindsamling, til rapportering, strategiske målsætninger og KPI’er, samt hvordan ESG kan bruges som et praktisk styringsværktøj øget transparens og bedre beslutninger og ikke mindst troværdighed til virksomhedens samarbejdspartnere og kunder eller banker og medarbejdere. Der sættes fokus på, hvem der bliver berørt af de nye krav og forventninger både ift. lovpligtig- samt frivillig rapportering.
Formålet er at give deltagerne en klar og sammenhængende forståelse af, hvad ESG indebærer, hvorfor det er relevant, og hvordan man konkret kan komme i gang eller videre med arbejdet. Oplægget omsætter et komplekst område til noget mere tilgængeligt og anvendeligt, så deltagerne står tilbage med et tydeligere billede af de næste skridt i deres ESG-indsats, uanset virksomhedsstørrelse..
Om Charlotte Marcher
Charlotte arbejder hos Artelia A/S, som seniorrådgiver inden for bæredygtighed og har mange års erfaring med at integrere bæredygtige løsninger i byggeprojekter. Hun er certificeret DGNB-auditor og har auditeret adskillige DGNB-projekter. Derudover har hun også arbejdet med Svanemærkning af byggerier og koordinering af deres krav.
Charlotte arbejder primært med bæredygtighedsledelse, hvor hun hjælper både kunder og de projekterende med at omsætte krav og målsætninger til konkrete tiltag, som kan udføres i praksis og som giver værdi for både projekt og omgivelser. Dette omhandler emner indenfor livscyklusvurderinger, miljø, materialer og taksonomi mm.
Med sin erfaring inden for både projektering og certificering, er Charlottes primære rolle at skabe overblik og forbinde de forskellige fagligheder i et projekt. Charlottes rolle understøtter processen fra de første beslutninger til den endelige dokumentation.
I det private er Charlotte mor til to drenge (med stort D) og bor med mand og børn i et hus i Ishøj. Her nyder de naturen, både i haven og omgivelserne og tager gerne på tur i skoven eller til stranden. Det er nogle aktive drenge, så meget i hverdagen handler om at følge med. Ellers er Charlotte glad for det kreative og eksperimenterer gerne med noget håndarbejde eller en surdej.

Arrangementet starter kl. 17.45, men vi dumper ind, som det lige passer, fra kl. 17.00.
Klubben har mange interessante arrangementer. Du kan læse mere på siden
https://furesoe.rotary.dk/event/
En aften med fællesskab, inspiration og god stemning – hvor dit bidrag rækker længere end selve arrangementet.
Overskuddet går til Rotarys arbejde med udvekslingsstudenter og sociale aktiviteter, der styrker unge mennesker og fællesskaber.
En oplevelse for dig – en mulighed for andre.
Information om arrangementet
Dato og tid Mandag d. 20. april 2026 kl. 17:45 til 19:30
Tilmeldingsfrist Mandag d. 20. april 2026 kl. 09:00
Sted
Furesø Rådhus
Stiager 2
3500 Værløse
Arrangør
Furesø Rotary Klub
Tlf. +45 40 78 33 17
rotary@levetgodtliv.dk
Denne side er lavet med NemTilmeld
Tilmelding til dette arrangement bliver håndteret med NemTilmeld.
Hvis du selv holder arrangementer, kan du prøve NemTilmeld's tilmeldingssystem for 0 kr. til dit næste arrangement.
PS: Reklamen bliver vist, fordi dette er en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser
